Permakultur med paulownia

PERMAKULTUR SAMMEN MED PAULOWNIA

Permakultur har været kendt i årtusinder, og er vel egentlig bedst beskrevet som kunsten at udnytte sameksistens mellem forskellige planter til optimalt udbytte.

De gamle ægyptere beskriver indgående i deres hiroglyffer, hvordan man udnyttede Nilens oversvømmelser til landbrug, hvor træernes skygge gjorde det muligt at få en god høst under den bagende sol. og i Ægypten er dette stadigvæk den foretrukne form for landbrug og selvforsyning.

Japanerne har ligeledes udnyttet permakulturen til dyrkning, og bruger nu om dage deres store paulownia-plantager til at have permakultur i den diffuse skygge.
Udover korn, majs, græskar, kål og en mængde andre madproducerende planter, dyrker japanerne også deres højt elskede SHITAKE-svampe på fældede Paulownia-stammer stillet op under plantagetræernes skygge.

Og når sommerens afgrøder er høstet kan køer og får så rigeligt leve af nedfaldsbladene under efteråret. Bladene er fyldt med protein, og giver et rigtig godt tilskud til kødproduktionen.

Bulgarerne har taget det videre, og dyrker trøffler på træernes rødder, og i USA dyrker man vårmousseron, sort kantarel og morkler på træernes rødder.
Ligeledes ser det ud til, at biomasse fra paulownia er godt at dyrke svampe på. (Jeg har selv dyrket østershat med godt udbytte)

Men selvforsyning kan være på kanten af det urentable, og her byder paulownia jo netop ind med et klækkeligt tilskud på forrentningen af jorden, når man hvert 7-ende år kan høste stammerne, der kan videresælges eller bruges til tømmer eller brænde.

Perspektiverne er mange, og man kommer hurtigt i gang med træer, der vokser sig op til 20 meter på bare 7-8 år. Og glem ikke muligheden for en rigtig stor produktion af honning undervejs.